Nations League

Vestergaard om udgangspunkt: Havde købt den på forhånd

Det danske forsvarsanker Jannik Vestergaard er glad for det danske udgangspunkt i Nation League-kvartfinalen.

Jannik Vestergaard og Cristiano Ronaldo under en landskamp mellem Danmark og Portugal.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Danmark drager til Portugal med en 1-0-sejr i kufferten.

Når de går på banen på Estadio Jose Alvalade, skal de forsøge at køre sejren i hus og tage en plads i Nations Leagues Final-4.

Det er et udgangspunkt, som den danske midterforsvarer Jannik Vestergaard er yderst tilfreds med.

– Den havde jeg købt på forhånd. Når vi har en del chancer, så havde vi i en ideel verden scoret nogle flere, men at tage en sejr med til Portugal… Den havde jeg helt sikkert købt på forhånd, lyder det fra Jannik Vestergaard til Viaplay.

Udgangspunktet får dog ikke danskerne til at tage let på opgaven, der venter. Tværtimod går landsholdet til opgaven med stor ydmyghed.

– Portugal er en topnation med verdensklasse spillere på alle positioner, så det er udelukkende positivt, at vi tager en sejr med. Vi tager derned for at spille for sejren og blive blandt de bedste fire, siger Jannik Vestergaard.

Danmark skal forsvare 1-0 resultatet, når de brager sammen med Portugal i den afgørende kvartfinale. Vinderen går videre til Final-4, der spilles i Tyskland i begyndelsen af juni.

Kampen sparkes i gang klokken 20.45, og den kan følges på TV 2.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P