Serie A

Medie: Motta på vej ud – Juventus har fundet afløseren

Juventus har angiveligt fundet afløseren, der skal tage over for Thiago Motta.

Thiago Motta under en Juventus-kamp.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Thiago Motta har ikke haft den optimale sæson.

Hans Juventus-mandskab ligger på Serie A’s femteplads og har færrest sejre af alle i top-8.

Bare 13 sejre er det blevet til, og den gode placering skyldes dermed det absurd høje antal uafgjorte på tilsvarende 13 kampe. Flest af alle i Serie A.

Nu er han angiveligt på vej ud, mens erstatningen er klar.

For den tidligere italienske landstræner Roberto Mancini skulle angiveligt have sagt ja til Juve-jobbet. Det melder La Gazetta Dello Sport.

Tilbuddet på blokken skulle lyde på en kort kontrakt. I første omgang frem til sommeren, men med mulighed for en automatisk forlængelse, hvis det lykkes at skaffe kvalifikation til Champions League. Dette vil kræve mindst en fjerdeplads.

Inden Mancini er klar til at tage over, skal der dog falde en officiel fyring af Thiago Motta, der har været meldt på vej ud længe.

Udover Mancini nævnes blandt andre Napoli-træner Antonio Conte, Al-Nassr-træner Stefano Pioli og Atalanta-træner Gian Piero Gasperini som mulige alternativer.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P