
Martinez bekræfter: City-stjerne starter mod Danmark
Bernardo Silva startede på bænken i første opgør, men søndag starter han på banen.

En indskiftning efter 86 minutter.
Det var det, som Manchester City-profilen Bernardo Silva måtte nøjes med, da Portugal torsdag var på besøg i Parken.
Men når returopgøret fløjtes i gang søndag aften, vil det være med Silva på banen fra start.
Det siger Portugals landstræner Roberto Martinez på pressemødet forud for opgøret lørdag.
– Han (Bernardo Silva, red.) vil være blandt de elleve startende, bekræfter han ifølge mediet Record.
Ifølge landstræneren blev Silva bænket i Parken, fordi han ikke havde kræfter til at spille to kampe indenfor 72 timer.

Men søndag kan den 30-årige midtbanespiller spille sin landskamp nummer 100.
– I morgen er en speciel dag for ham, og det er fejringen af en fantastisk karriere.
– Vi kan regne med al hans erfaring, og han er eksemplaret af, hvad en portugisisk spiller er, og han vil hjælpe os meget i morgen, siger Roberto Martinez.
Cristiano Ronaldo var også til stede ved pressemødet. Hvad han sagde, kan du læse mere om herunder:
