VM-kvalifikation

Friis puster ud efter Finland-debut: Overhovedet ikke kønt

Danske Jacob Friis debuterede som landstræner for Finland med en 1-0 sejr over Malta.

Viborgs træner Jacob Friis i superligakampen mellem Viborg FF og FC Nordsjælland på Energi Viborg Arena, søndag den 22. oktober 2023.. (Foto: Henning Bagger/Ritzau Scanpix)

Jacob Friis debuterede fredag som landstræner for Finland.

I et opgør mod Malta i VM-kvalifikationen skulle Jacob Friis vise sit værd.

Det gik dog ikke helt efter planen. I hvert fald var han absolut ikke tilfreds efter opgøret, da han talte med det finske medie Yle.

– Vores kamp var ikke køn eller flydende. Det var svært, og vi pressede for meget. Jeg er ikke tilfreds med måden, vi spillede.

– Vi så anspændte ud. Vi vandt ikke mange mand-mand-dueller, sagde han til Yle.

Trods den massive utilfredshed kunne Jacob Friis dog godt finde en lille plads til at rose sit mandskab.

– Spillerne skal stadig have kredit, fordi resultatet er vigtigt, og der var gode ting uden bolden. Men det var stadig ikke pænt overhovedet, sagde Jacob Friis til Yle.

Det finske landshold får muligheden for at råde bod på den dårlige præstation, når de mandag møder Litauen i VM-kvalifikationen.

Jacob Friis er nyansat finsk landstræner med en kontrakt, der løber helt frem til 2028.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P