Premier League

Ferguson kæmpede – men Chelsea fik til sidst spilleren

John Obi Mikels transfersaga var en af de største transferhistorier i 2006.

John Obi Mikel moser Sterling
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

John Obi Mikel stod over for et stort dilemma, da han som 18-årig skulle vælge mellem to engelske giganter: Manchester United og Chelsea.

Nigerianeren havde skrevet under på en pre-kontrakt med United, som betød, at Mikel skulle tilslutte sig klubben fra norske Lyn, når han fyldte 18 år.

Nu fortæller den tidligere Chelsea-midtbanespiller, hvorfor at det blev The Blues og ikke The Devils, som han skiftede til, på trods af en 20 minutters samtale med Sir Alex Ferguson.

– Min agent sad udenfor og sagde: “Uanset hvad han siger til dig i mødet, så nik bare og sig ‘nej, nej, nej’.” Så jeg blev låst inde i et rum i 20 minutter med ham (red. Alex Ferguson), fortæller John Obi Mikel til TalkSport.

– Han sagde bare: “Hvad er problemet? Hvorfor vil du ikke komme til Manchester United? Er det penge? Jeg giver dig flere penge. Hvad har du brug for? Vi har brug for dig i klubben.” Jeg blev ved med at sige nej og sagde, at jeg kun ville spille for Chelsea.

Obi Mikel blev oprindeligt købt fra Lyn af Manchester United, men blev solgt i samme transfervindue til Chelsea, hvor Chelsea betalte £4.000.000 til Lyn og £12.000.000 til Manchester United.

Det svarer til 34 millioner danske kroner til Lyn og 102 millioner danske kroner til Manchester United.

Obi Mikel tilbragte 11 år i Chelsea, hvor det blandt andet blev til to engelske mesterskaber og fire FA Cup-titler.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P