Herrelandsholdet

Danmark har forberedt sig på straffesparkskonkurrence

Brian Riemers tropper er klar, hvis kampen ender ud i en straffesparkskonkurrence.

Brian Riemer til pressemøde
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Den daværende danske landstræner Kasper Hjulmand udtalte engang, at det er umuligt at træne presset på en straffesparksskytte, men disciplinen kan man stadigvæk godt træne.

Det har det danske fodboldlandshold også gjort, hvis det bliver aktuelt i søndagens opgør mod Portugal i Nations League.

Det fortalte landstræner Brian Riemer ved lørdagens pressemøde.

– Vi har trænet straffespark. Vi har testet nogle ting af, givet spillerne en god fornemmelse. Vi har haft gode snakke og forberedt dem på, at hvis det bliver tilfældet, skal vi være klar til det, siger Brian Riemer.

I første opgør mod portugiserne fik Danmark tildelt et straffespark, som Christian Eriksen formøblede.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det blev ikke udslagsgivende for kampens resultat, da Manchester United-holdkammeraten Rasmus Højlund sørgede for en dansk sejr.

Opgøret mellem Danmark og Portugal i Nations League bliver skudt i gang klokken 20.45, og du kan se kampen på TV2.

Hjulmand føler sig hjemme: Er fortrolig med omgivelserne

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P