Nations League

Portugal-triumf minder Mæhle om magisk EM 2021-kamp

Joakim Mæhle taler i store vendinger om landsholdets sejr over Portugal, der mindede ham om EM 2021.

Joakim Mæhle forsøger at vinde bolden i en duel i kampen mod Portugal
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Rød Hvid-klædte danskere på gader og stræder.

Damsinho, Prinsgemæhlen og 4-0-tilråbet står måske for evigt indprentet i hjerterne hos alle fodboldglade danskere.

Og også de følelser, de ovenstående navne måske vækker.

De minder mærker Joakim Mæhle ovenpå det danske landsholds præstation mod Portugal, der torsdag blev besejret med manér med 1-0 på hjemmebane i et fyldt parken.

Sejren minder Mæhle om visse 45 minutter, det danske landshold spillede til EM i 2021. En halvleg, der for alvor satte Hjulmands-landshold på fodboldverdenskortet.

– Jeg tror måske, at vi kan sammenligne den lidt med vores første halvleg mod Belgien under EM i 2021, hvor vi kom susende og skabte chance efter chance. Det var lidt som den faktisk, men bare over 90 minutter.

– Alt i alt synes jeg, at vi holder dem fra de store chancer. De sparkede fra de der 20-25 meter, og dem havde Kasper Schmeichel rigtig godt styr på dernede.

– Så jeg synes, det var en sindssygt god præstation, hvor gameplanen fungerede, fortæller Joakim Mæhle til Campo og resten af den fremmødte presse efter kampen.

Joakim Mæhle og kompagni skal søndag forsøge at genskabe den magi, de leverede torsdag aften i Parken, i Lissabon i returopgøret på Jose Alvalade Stadion.

Notifications

Notifikationer