Gjensidige Kvindeliga

Officielt: Her skal kvindernes pokalfinale spilles

Der skal spilles pokalfinale på Lyngby Stadion til maj.

FC Nordsjælland er forsvarende pokalmestre.
Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

Nu er placeringen for årets pokalfinale i Gjensidige Kvindepokalen fundet.

Det er Lyngby Stadion, som skal ligge græstæppe til finalen, som spilles 17. maj.

– Finalen i Gjensidige Kvindepokalen er en af årets absolut største kampe i den danske fodboldkalender, og vi tror på en fantastisk kulisse på Lyngby Stadion.

– Med den stigende interesse for kvindefodbold håber vi på rigtig mange tilskuere, der kan være med til at skabe en festdag, siger Erik Brøgger Rasmussen, der er administrerende direktør i DBU.

Gjensidige Kvindepokalen er nået til semifinalerne, der spilles over to opgør.

I første semifinale mødes F.C. København og Fortuna Hjørring, mens Brøndby IF og FC Nordsjælland krydser klinger om den anden plads i pokalfinalen.

Semifinalerne afvikles den 29. marts og den 17. april.

Notifications

Notifikationer