International Fodbold

AaB-viceanfører efterudtaget til Sveriges landshold

Melker Widell er blevet udtaget til Sveriges to kommende landskampe.

Widell i aktion for AaB.
Frank Cilius/Ritzau Scanpix

Melker Widell er fredag blevet efterudtaget til det svenske A-landshold.

Det er første gang, at den 22-årige svensker bliver udtaget til A-landsholdet, hvor han bliver en del af testkampene mod Luxembourg fredag og Nordirland tirsdag.

Det er Tottenhams midtbanespiller Lucas Bergvall, som er blevet syg, og derfor har Jon Dahl Tomasson nu efterudtaget Widell.

– Lucas (Bergvall, red.) er ikke tilgængelig til kampen på lørdag. Han tager til Sverige og kommer sig, og så følger vi udviklingen. Han kan muligvis blive klar til kampen mod Nordirland, siger Sveriges landsholdslæge Jonas Werner til fodboldforbundets hjemmeside.

Melker Widell er i forvejen noteret for 12 U-landskampe for Sverige.

Notifications

Notifikationer