
Tuchel om Southgates England: Manglede identitet
Englands nye landstræner kritiserer det udtryk, det engelske landshold havde under EM i 2024.

Thomas Tuchel står over for sin første kamp som engelsk landstræner.
Før Englands kommende møde med Albanien lå Tuchel heller ikke på den lade side i sin beskrivelse af det engelske landshold, hans forgænger stod i spidsen for under EM i sommer.
– De manglede identitet, klarhed, rytme, gentagelsen af mønstre, spillernes frihed, spillernes udtryk, sulten.
– Fra mit synspunkt, så var de mere bange for at blive slået ud af turneringen (EM i sommer, red.) end at have en iver efter at vinde, sagde 51-årige Thomas Tuchel.
England spillede sig ellers i EM-finalen, hvor det blev til et nederlag til Spanien på 2-1.

Efter finalenederlaget valgte den forhenværende landstræner Gareth Southgate at forlade sin stilling som engelsk landstræner.
I oktober blev Southgates afløser fundet i Thomas Tuchel, der nu står over for sin første landsholdsopgave.
På pressemødet om mødet med Albanien satte Tuchel ord på det udtryk, han vil se fra sit mandskab.
– Vi vil indføre det sammenhold og glæde, så alle føler sig sikre til at kunne udtrykke dem selv og give deres bedste.
– Vi spiller med sulten og glæden efter sejren, og ikke med frygten for at tabe, siger Thomas Tuchel.
England møder Albanien fredag aften med kampstart kl. 20:45.