
Sådan er det gået, når Danmark har mødt Portugal
Portugiserne har det historiske overtag, men det danske landshold har tidligere leveret store resultater mod aftenens modstander.

I aften venter der er et landsholdsbrag i Parken.
Danmark tager imod Cristiano Ronaldo og Portugal i den første af to kvartfinale-kampe i Nations League.
Her skal det danske landshold sikre et godt udgangspunkt, inden returopgøret bliver spillet på José Alvalade senere på ugen.
Dykker man ned i historiebøgerne, har det danske landshold tidligere leveret flotte resultater mod Portugal, der dog har det historiske overtag.
Siden 1970 har Danmark og Portugal krydset klinger 14 gange.
Her er det kun blevet til tre danske sejre, mens Portugal har vundet ni gange. To gange er det endt uden en vinder.

Den seneste danske sejr over Portugal var i 2011 i EM-kvalifikationen, hvor Mikael Krohn-Dehli og Nicklas Bendtner sikrede en dansk sejr på 2-1 i Parken.
Christian Eriksen er den eneste tilbageværende spiller fra holdet, der slog Portugal senest.
Den mest mindeværdige sejr over portugiserne må dog siges at være opgøret i VM-kvalifikationen i 2006.
Her vandt Danmark efter et sent comeback en euforisk sejr på 3-2 på sene mål fra Christian Poulsen og Daniel Jensen.

Portugal har dog håneretten fra seneste møde i 2015, hvor det endte 1-0 til Portugal.
Kan Danmark få revanche i Parken i aften?
Det bliver vi klogere på klokken 20.45, hvor opgøret mod Portugal i Nations League bliver sat i gang.
Læs mere om Brian Riemers store ambitioner med det danske landshold her:
