Ungdomslandshold

Polen spolerer U21-landsholdets vilde comeback

Det danske U21-landshold led en hård skæbne, da man torsdag spillede træningskamp mod Polen.

Oliver Nielsen (DK 4) mod Kristall Mani Ingason (Island 10) under U21 EM-kvalifikationskampen imellem Danmark og Island på Vejle Stadion, tirsdag den 15. oktober 2024.

De danske U21-drenge må have lange næser ovenpå torsdagens træningskamp mod Polen.

Det startede nemlig jammerligt for Steffen Højers tropper, som kom bagud med 0-2, før to kasser fra henholdsvis Thomas Jørgensen og Luca Kjerrumgaard – som tilmed scorede sit første mål for U21-landsholdet – bragte balance i regnskabet.

Fem minutter før tid fuldendte Mads Hansen et sandt drømmecomeback, da han bragte U21-landsholdet i front, men jublen lagde sig hurtigt, da Polen udlignede bare to minutter senere.

Således måtte begge mandskaber nøjes med en 3-3-deler.

U21-landsholdet spiller næste gang mandag, når Italien byder op til træningskamp.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P