International Fodbold

Dan Burn: Blev udtaget og kaldt uprofessionel

Ifølge Thomas Tuchel, så burde Dan Burn være gået i seng tidligere.

Dan Burn på et pressemøde for det engelske landshold.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

I en alder af 32 år er Dan Burn for første gang i karrieren udtaget til det engelske A-landshold.

Derfor har han selvsagt også været i mediernes søgelys siden udtagelsen.

Senest blev han på et pressemøde spurgt om, hvordan han fik overbragt selve beskeden.

Og her ligger svaret måske på, hvorfor Dan Burn ikke er blevet udtaget tidligere i karrieren.

I hvert fald mente landstræner Thomas Tuchel ikke, at Newcastle-profilen tager sin karriere seriøst nok:

– Først og fremmest sagde han, at jeg var virkelig uprofessionel, fordi jeg stadig ikke var gået i seng klokken 22.00, så det undskyldte jeg for, indleder Dan Burn med et grin og fortsætter:

– Så fortalte han, at han lige havde ringet til alle dem, der ikke var blevet udtaget, men at han følte, han havde brug for at slutte dagen godt af.

Dan Burn på et pressemøde for det engelske landshold.
Foto: Paul Ellis/AFP/Ritzau Scanpix

England tager i denne landskampstermin hul på VM-kvalifikationen med to opgør hjemme mod først Albanien og siden Letland.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P