Europæisk Fodbold

Stortalent hylder Real Madrid-legende: Den bedste

Dean Huijsen har særligt én forsvarsspiller, som han ser op til.

Dean Huijsen jubler sammen med en holdkammerater i Bournemouth.
Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Dean Huijsen er blot 19 år gammel.

Alligevel spiller han fast uge efter uge for Bournemouth, der er bare fire point efter Chelsea på fjerdepladsen i Premier League.

De mange præstationer har naturligvis også medført, at han på rygtebasis tiltrækker sig interesse fra stort set samtlige af de europæiske storklubber.

Særligt Real Madrid er blevet meldt som en varm bejler til den unge midtstopper.

Og det ville nok passe Dean Huijsen ganske fint, hvis de rygter blev til virkelighed.

I hvert fald lægger han ikke skjul på, at hans idol er et af de største navne i den Spanske Kongeklubs historie:

– Mit idol er Sergio Ramos. For mig, der er han den bedste midtstopper i historien.

– Han har det hele. Han er en legende, siger han til Relevo ifølge journalisten Fabrizio Romano.

Foto: Isabel Infantes/Reuters/Ritzau Scanpix

Snart 39-årige Sergio Ramos spillede i Real Madrid fra 2005 til 2021.

Her blev det til 671 kampe, hvilket giver ham en fjerdeplads på listen over spillere med flest kampe for den spanske storklub.

Dean Huijsen er født i Holland, men har spansk statsborgerskab. Senest er han blevet udtaget til det spanske A-landshold.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P