
Rasmus Højlund: Spørgsmålet er, om jeg falder sammen
Rasmus Højlund glæder sig umådeligt til at stå overfor sit idol, Cristiano Ronaldo.

Cristiano Ronaldo kan meget vel gæste Parken for sidste gang i sin karriere, når han og Portugal kommer på besøg torsdag aften.
En, der særligt glæder sig til det, er Rasmus Højlund, hvis store idol er netop Ronaldo.
Spørgsmålet er, hvis man spørger Højlund, om han kan holde sig i skindet, når han står ansigt til ansigt med sin store helt.
– Jeg var inde og se ham i Parken i 2009, hvor han scorer på frispark. Så at skulle spille mod ham nu i 2025 viser bare hans ‘longevity’.
– Men det viser også min vej, og hvor jeg er nu. Jeg glæder mig til at skulle stå inde på banen mod ham, men så er spørgsmålet, om jeg falder sammen derinde, når jeg ser ham, men det er en anden sag, griner Rasmus Højlund til Viaplay.
Du kan se hele interviewet i videoen over artiklen.

Rasmus Højlund har selv en nylig – og forløsende – scoring med i bagagen til kvartfinalen mod Portugal, da danskeren garnede for første gang i 2025 i Manchester Uniteds 0-3-sejr mod Leicester.
Du kan se, om Højlund også har mål i støvlerne mod Portugal torsdag aften, når kampen sparkes i gang klokken 20:45.