
Portugiser misser Danmark-møde
Brian Riemer og resten af det danske landshold skal ikke bruge krudt på at forberede sig på Nuno Tavares.

Foto: Alberto Lingria/Reuters/Ritzau Scanpix
Den portugisiske trup er blevet en spiller fattigere.
Således bekræfter landstræner Roberto Martinez over A Bola, at Nuno Tavares har forladt den portugisiske landsholdslejr.
Lazio-backen ankom skadet til landsholdssamlingen og er ikke blevet vurderet fit nok til at spille.
Der bliver ikke udtaget en erstatning.
Der var i første omgang udtaget 26 spillere til Portugals trup, hvilket er tre mere end der må være med til kampene mod Danmark.
Danmark og Portugal ramler sammen første gang torsdag klokken 20.45 i Parken.