Landstræner betaler stadig prisen for 23 år gammel fejl Foto: Gary A. Vasquez/Reuters/Ritzau Scanpix
International Fodbold

Landstræner betaler stadig prisen for 23 år gammel fejl

Javier Aguirre har stadig ikke sluppet tanken om en fejl fra VM i 2002.

Javier Aguirre afgiver interview.
Foto: Gary A. Vasquez/Reuters/Ritzau Scanpix

Javier Aguirre har helt sikkert ligget søvnløs på et tidspunkt.

I hvert fald forfølger en taktisk fejl fra 2002 stadig den mexicanske landstræner den dag i dag.

Det fortæller han i et interview med ESPN.

Den 66-årige mexicaner var også tilbage i 2002 landstræner for sit hjemland.

Ved slutrunden dengang, der blev afviklet i Sydkorea og Japan, var Mexico nået frem til ottendedelsfinalerne, hvor man stod overfor USA - og det var her, han begik en fejl.

- Det var en fejl at skifte til en startformation, som jeg ikke havde øvet.

- Det føles dårligt, når du laver en fejl. Især når dit land bliver slået ud af VM på grund af ens fejl.

- Det nytter ikke noget at holde fast i en løgn. Jeg betaler prisen for min fejl [i 2002], siger han.

USA endte med at vinde den omtalte kamp med 2-0.

Javier Aguirre blev i sommeren 2024 udpeget som Mexicos landstræner for tredje gang i karrieren.

Mest læste

Notifications

Notifikationer