VM 2026

FCK-profil og Slimane med til at sende Tunesien tæt på VM

Den nordafrikanske nation har kurs mod VM i 2026.

Foto: Luc Gnago/Reuters/Ritzau Scanpix

Tunesien kan efterhånden godt booke flybilletterne til USA, Canada og Mexico i 2026.

Med en snæver 1-0-sejr ude mod Liberia er den afrikanske nation tæt på at sikre sig en plads ved Verdensmesterskabet næste sommer.

Den tidligere Brøndby-profil Anis Ben Slimane, der i dag spiller i Norwich i den engelske Championship, spillede hele opgøret, mens FCK-profilen Elias Achouri kom ind og spillede det sidste kvarter for Tunesien.

Det var dog allerede efter fire minutter, at kampens eneste mål blev sat i kassen af tunesiske Hazem Mastouri.

Foto: Luc Gnago/Reuters/Ritzau Scanpix

Dermed er Tunesien efter fem kampe på 13 point i landets kvalifikationsgruppe, hvor holdet foruden Liberia har mødt Namibia, Malawi, Sao Tome og Principe og Ækvatorialguinea.

Holdene mangler fortsat at spille yderligere et opgør mod hinanden, men Tunesien kan potentielt komme fem point foran Namibia, hvis sidstnævnte snubler mod Malawi fredag.

FCK og Brøndby dominerer på lægterne

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P