Nations League

Endnu en Barca-profil misser opgør mod Holland

Den tredje F.C. Barcelona-profil misser Spaniens opgør mod Holland.

Foto: Oscar Del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

Det kører ikke rigtig for de spanske landsholdsspillere, der til dagligt har base i F.C. Barcelona.

I alt var syv Barca-spillere udtaget til landets kampe mod Holland i Nations Leagues kvartfinaler.

Men i løbet af ugen har både Inigo Martinez og Marc Casado været nødsaget til at melde afbud grundet skader.

Nu står det klart, at Barcelona-stjernen Ferran Torres heller ikke kommer i spil torsdag aften mod Holland.

Det bekræfter landstræner Luis De La Fuente.

– Vi vil have, at han kommer sig helt. Der vil ikke blive taget nogen risiko, men vi håber på, at han kan spille på søndag, siger Luis de la Fuente ifølge det spanske medie Sport.

Foto: Oscar Del Pozo/AFP/Ritzau Scanpix

Den helt store stjerne Lamine Yamal er dog fortsat med for Spanien, og han fik et par rosende ord med på vejen fra den hollandske landstræner.

Læs mere om det her:

Hylder Yamal: Håber han kan blive så vigtig som Messi

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P