LaLiga

Ung Barca-midt ude i to måneder

FC Barcelona bekræfter tirsdag, at der venter en længere skadesperiode for Marc Casadó.

Skadet Marc Casadó vrider sig i græsset.
Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

En længere skadespause venter for unge Marc Casadó.

Det bekræfter FC Barcelona tirsdag eftermiddag på klubbens hjemmeside.

Her fremgår det, at Casadó har revet sit ledbånd i højre knæ delvist over, hvilket betyder, at han formentligt vil være at finde på sidelinjen i de næste to måneders tid.

Skaden opstod i FC Barcelonas seneste opgør mod Atlético Madrid søndag, og allerede mandag kunne klubben oplyse, at Casadó var blevet skadet.

Yderligere undersøgelser har nu vist, at der er tale om et delvist overrevet ledbånd i knæet, hvorfor det som udgangspunkt ikke kræver en operation at rette op på.

Han vil gennemgå konservativ behandling og skal holde knæet i ro, indtil han forhåbentligt igen kan være kampklar for klubben.

Den 21-årige Marc Casadó noterer sig – trods sin unge alder – allerede for 41 førsteholdskampe for FC Barcelona med et enkelt mål og seks assists til følge.

Parterne har papir på hinanden frem til sommeren 2028.

Medie: Både FC Barcelona og Osasuna vil appellere ny dato

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P