NordicBet Ligaen

Officielt: Vendsyssel FF underskriver med lokalt talent

Vendsyssel FF har indgået en kontrakt med den 17-årige midtbanespiller, Andreas Rise Kristiansen.

campo-vendsyssel-ff-andreas-rise-kristiansen
Foto: Vendsyssel FF

Han har været en del af Vendsyssel FF‘s egen talentafdeling, og nu skal han videre.

Men det bliver ikke til en ny klub i denne omgang for den 17-årige midtbanespiller, Andreas Rise Kristiansen, men videre til klubbens førstehold.

Sådan lyder meldingen denne tirsdag fra Vendsyssel FF, som kan oplyse, at man har indgået en ny kontrakt med Andreas Rise Kristiansen, som fremover kan kalde sig Vendsyssel FF-spiller frem til sommeren 2027.

Andreas Rise Kristiansen har allerede optrådt fem gange for klubbens førstehold, men det bliver øjensynligt snart til flere kampe for klubben.

Og det glæder klubbens sportsdirektør, Christian Larsen.

– Rise er en hårdtarbejdende lokal knægt, som længe har været i fast transition til førsteholdet, og som i sidste forår fik flere indhop i NordicBet Ligaen. Rise har i slutningen af efteråret og især i løbet af denne vinteropstart budt sig godt til, hvilket blandt andet resulterede i indhop i forårspræmieren mod Hobro IK, udtaler Christian Larsen og fortsætter:

– Vi er glade for, at vi nu har lagt en god plan for Rise for de kommende år, hvor vi sammen skal realisere hans potentiale, så han kan tage de næste skridt i hans udvikling her i Vendsyssel FF.

Det er i alt blevet til fem førsteholdskampe for Andreas Rise Kristiansen – alle i form af korte indhop, så det samlede antal spilleminutter rammer 30 minutter.

Det oplyses i samme forbindelse, at Andreas Rise Kristiansen nu vil blive en fast del af klubbens førstehold, hvor han får trøjen med nummer 31 på ryggen.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P