Premier League

Båret fra banen: Godt nyt fra skadet United-juvel

Ayden Heaven, som måtte bæres fra banen mod Leicester, har delt godt nyt om sin skade.

Ayden Heaven bliver båret fra banen for Manchester United.
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix
Premier League | Runde 29
| King Power Stadium | 16 mar 202520.00
Leicester
Leicester
t t t t t
0 : 3
Slut
Manchester United
Manchester United
v u u u v
R. Højlund
28′
A. Garnacho
67′
Bruno Fernandes
90′

Forskrækkelsen var stor i Manchester United-lejren.

Den bare 18-årige forsvarsspiller Ayden Heaven gik i græsset efter en nærkamp med Leicesters Patson Daka – og det så meget alvorligt ud.

Så alvorligt, at den purunge United-stopper måtte bæres fra banen.

Nu har han dog selv delt godt nyt.

På sin Instagram-story har Ayden Heaven nemlig delt en kort besked, hvor han skriver:

– Tak til jer alle sammen for jeres støtte. Jeg har læst alle jeres beskeder. Jeg har det rigtig godt, og jeg kommer mig hurtigt.

Du kan se situationen i videoen over artiklen.

Ayden Heaven bliver båret fra banen for Manchester United.
Foto: Chris Radburn/Reuters/Ritzau Scanpix

En melding, der falder på et tørt sted for De Røde Djævle, som i skrivende stund er tyndt besat på stopperpositionen.

Både Leny Yoro, Lisandro Martinez, Harry Maguire og Jonny Evans er nemlig i forvejen ude med skader.

Manchester United hentede unge Heaven i januarvinduet fra Arsenals akademi, og her meddelte man med det samme, at han ville blive en del af førsteholdstruppen.

Kampen mod Leicester var tilmed Ayden Heavens første fra start i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P