
Vilde scener: Spansk klub hyldet efter stort comeback
Søndag var der flere vilde comebacks i LaLiga.

Real Betis vendte hjem til vilde scener.
Søndag eftermiddag gennemførte Real Betis en vild såkaldt remontada, da klubben sejrede 3-2 i den spanske hovedstad.
Verdiblancos var ellers nede med 0-2 til Leganés ved pausen, men alligevel formåede de at vende skuden.
Da spillerne ankom hjemme i Sevilla, ventede der dem en overraskelse.
Her havde klubbens fans nemlig valgt at mødes ved klubbens træningsanlæg og tage imod spillerne.
Vuestro grito, nuestro aliento.
— Real Betis Balompié 🌴💚 (@RealBetis) March 16, 2025
𝐑𝐞𝐚𝐥 𝐁𝐞𝐭𝐢𝐬 𝐁𝐚𝐥𝐨𝐦𝐩𝐢𝐞́. pic.twitter.com/Gb8ZaR1wZK
For nogen kan fejringen måske virke en smule overdrevet, men hyldesten i den andalusiske hovedstad handlede ikke kun om søndagens sejr.
Efter den kommende landsholdspause venter der nemlig en yderst vigtig kamp for Real Betis, nemlig El Gran Derbi.

Et derby, der indebærer netop Real Betis samt bysbørnene Sevilla FC.
Det mægtige by-derby handler i skrivende stund ikke blot om håneretten i Sevilla, men ligeledes om tre point i jagten på de europæiske pladser.
Real Betis indtager på nuværende tidspunkt en sjette plads i LaLiga, hvor Sevilla er at finde på 10. pladsen.
