International Fodbold

Første Friis-samling i Finland: Lidt som første skoledag

Jacob Friis har sin første landsholdssamling i Finland.

Jacob Friis ser lidt bekymret ud.
Foto: Bo Amstrup/Ritzau Scanpix

At være landstræner er noget helt andet end at være klubtræner.

Det har 48-årige Jacob Friis de seneste to måneder måttet sande, efter han officielt satte sig i det finske landstrænersæde den 20. januar.

56 dage inde i sit nye job har Friis mandag mødt sine nærmeste medarbejde – de finske landsholdsspillere – og flere af dem for første gang.

– Det er dejligt at være her. Det er en smule som første skoledag for mig – ikke for jer, for mange af jer har været her længe, men jeg har virkelig set frem til det. Det er ikke nogen overraskelse, at man, når man siger ja til et job som dette, også ser frem til den første samling.

– Det er fedt at se jer, og fedt at se jer “live”, for normalvis vil en landstræner have set jer live tidligere, men det har været med kort tilløb for mig, så af naturlige årsager har jeg ikke haft mulighed for at komme på besøg hos jer alle sammen i jeres klubber, men nu ses vi i det mindste face-to-face, lyder det fra Jacob Friis i en video, det finske fodboldforbund har lagt på de sociale medier.

Friis og Finland tager fredag hul på VM-kvalifikationen med det, der må betegnes som to must-win-kamp for finnerne, hvis de vil gøre sig forhåbninger om deltagelse ved VM i USA, Mexico og Canada i sommeren 2026.

Kampen fredag er nemlig en udekamp på Malta, hvorefter der på mandag i næste uge venter en udekamp mod Litauen.

Foruden de to fodboldmæssige miniputter er Finland i VM-kvalifikationsgruppe med Polen og så enten Spanien eller Holland. Spanien og Holland mødes i den ene af fire Nations League-kvartfinaler, og taberen af kvartfinalen kommer i VM-kvalifikationsgruppe G sammen med Finland.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P