
Får rolle udenlands: Crystal Palace-legende takker af
Dougie Freedman er færdig i sin rolle som sportsdirektør.

Foto: Crystal Palace FC
Spiller, manager og sportsdirektør.
Der er dårligt den rolle, Dougie Freedman ikke har haft i Crystal Palace.
Efter senest at have siddet som sportsdirektør i klubben i næsten otte år, takker den 50-årige skotte nu af. Det bekræfter Crystal Palace mandag.
London-klubben skriver, at Dougie Freedman har taget imod et job i en udelandsk klub – uden dog at komme nærmere ind på, hvilken klub eller land, det drejer sig om.
Rygter vil vide, at der venter Freedman et nyt job i Saudi Arabien.