
Ubesejrede Sørensen til tops i MLS efter ny sejr
Den danske træner har fået en forrygende start på tilværelsen som MLS-træner.

Fire på stribe for Jesper Sørensen.
Med sejren på 0-1 mod FC Dallas har den danske cheftræner nu vundet sine fire første kampe i MLS.
Det betyder, at Vancouver Whitecaps er at finde øverst i den amerikanske liga.
Således var det midtstopperen Tristan Blackmon, der blev matchvinder for Sørensens tropper på udebane i Dallas. Han scorede kampens eneste mål.
Han dukkede op for enden af et velslået indlæg, og så kunne han ellers heade bolden i netmaskerne.

Philadelphia Union og danske Mikael Uhre har dog til gode at spille deres fjerde runde, og hvis de vinder deres kamp mod Nashville, så vil de også være fire for fire og dele førstepladsen med Whitecaps.
Du kan se kampens eneste scoring her:
A corner kick to perfection. 😏
— Major League Soccer (@MLS) March 16, 2025
Triston Blackmon makes it 1-0 for Vancouver!
📺 #MLSSeasonPass: https://t.co/93LSc0ZxHW pic.twitter.com/IRJBfzmZKG