3F Superligaen

Få overblikket: Superligaens kæledægger og hårde hunde

Hvilket hold får flest og færrest kort i Superligaen? Det kan du blive klogere på her.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

De 12 superligamandskaber skal alle sammen i aktion i aften, før rækken deles op i to.

I 21 runder er der indtil videre givet i alt 433 kort (gule og røde kort) fra dommerne i Danmarks bedste række.

Her er der særligt to klubber, som er i øjenfaldende på listen af hold, som har fået flest og færrest kort.

Superligaens hårdeste hunde er Lyngby BK, som samlet set har været noteret i dommernes sorte bog 46 gange – 45 gule kort og 1 rødt kort.

Det svarer til 2,2 kort i snit per kamp for De Kongeblå.

På den anden side af skalaen befinder Brøndby IF sig, der har fået færrest kort. De har fået 29 kort – 27 gule og 2 røde kort – i alt.

Det er et snit på 1,4 kort per kamp for de blågule.

Flest kort i Superligaen

Opgjort fra 1. spillerunde til 21. runde i 2024/25-sæsonen.

Derudover er der et bestemt hold, som topper listen med røde kort.

AGF har fået tildelt flest røde kort (3), mens der er tre andre hold i rækken, som endnu ikke har fået rødt.

Vejle Boldklub, FC Nordsjælland og Sønderjyske har været fuldtallige i alle deres superligaopgør i 21 runder.

Sæsonen med flest kort i Superligaen er 2020/2021, hvor der i alt blev givet 768 kort.

obs. Tallene er hentet før 2024/25-sæsonens sidste spillerunde (16. 03. 2025).

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P