
Vilde Haaland skriver historie i Premier League
Erling Haalands mål mod Brighton skrev nordmanden i historiebøgerne.

Foto: Oli SCARFF / AFP.
E. Haaland
11′
O. Marmoush
39′
P. Estupiñán
21′
A. Khusanov
48′
Erling Haaland har netop skrevet historie i Premier League.
Den norske målmaskine bragte Manchester City foran med 1-0 mod Brighton på et straffespark.
Dermed er han den første spiller i Premier Leagues historie til at være involveret i 100 mål på under 100 kampe.
Haaland har opnået denne imponerende bedrift på kun 94 kampe, hvilket betyder, at han slår rekorderne for tidligere stjerner som eksempelvis Alan Shearer og Mohamed Salah, som brugte minimum 100 kampe for at opnå denne flotte bedrift.
Den 24-årige Haaland har været en sensation, siden han kom til Manchester City i 2022.
Hans Premier League-statistik lyder nu på 94 kampe, 84 mål og 16 assists.