
Rolig Sporting-boss: Finder en ny Gyökeres eller Harder
Sportings cheftræner er tilsyneladende ikke bange for at miste sine angribere.

Sporting CP råder over en stærk skandinavisk frontduo i form af Viktor Gyökeres og Conrad Harder.
Hvor danskeren er ny i den portugisiske klub, er svenske Gyökeres meldt til alverdens storklubber henover de seneste måneder.
Men Sportings cheftræner, Rui Borges, frygter ikke at miste svenskeren til sommer.
– Jeg fokuserer ikke på næste sæson, men på de næste to og en halv måned. Viktor (Gyökeres, red.) er vigtig for Sporting, det undgår vi ikke, han har været vigtig, men ikke kun under mig.
– Det har han været før også, udtaler Borges ifølge det portugisiske medie A Bola, og fortsætter:

– Jeg er glad for at kunne nyde hans tilstedeværelse, så længe han er her. Når han ikke er her mere, så finder vi en ny Viktor eller en ny Conrad Harder, lyder det fra cheftræneren.
Conrad Harder er noteret for ti mål i sine første 36 kampe for Sporting. Gyökeres har scoret utrolige 82 mål i 90 kampe for den portugisiske klub.