Europa League

United-boss lovpriser Højlund: Med til at ændre kampen

Den danske angriber har svært ved at få scoret, men Ruben Amorim har stadig tiltro til danskerens evner.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke siden midten af december er Rasmus Højlund kommet på tavlen for Manchester United.

Men torsdag aften i Europa League var han med til at sende holdet i kvartfinalen med en 4-1-sejr over Real Sociedad.

Selvom måltørken ikke sluttede på Old Trafford, var danskeren stadig en vigtig brik i sejren, mener Manchester United-manager Ruben Amorim.

– Vi spiller med to 10’ere. Vi har brug for en spiller, der kan skubbe holdet og kan lave de korrekte løb. Han [Rasmus Højlund] hjælper meget.

– Han laver tre-fire kombinationer, der var med til at ændre kampen.

– Han skal bare have scoret et mål, for han er virkelig ivrig, siger Ruben Amorim efter kampen ifølge BBC.

Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Ikke kun Rasmus Højlund fik ros efter kampen på Old Trafford.

Den danske kollega Patrick Dorgu blev også hyldet for en helt særlig aktion.

Læs mere om det her:

Patrick Dorgu viste stor sportsånd: Jeg er stolt af ham

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P