
FCK-stjerne udgik med skade: Kender ikke alvoren
Den norske FCK-stjerne måtte udgå på Stamford Bridge.

F.C. København røg ud med æren i behold på Stamford Bridge, da Chelsea sender Løverne ud af Conference League.
Men hovedstadsklubben kan rejse hjem med en bekymring i bagagen.
Undervejs i kampen måtte den norske stjerne Mohamed Elyounoussi lade sig skifte ud med en skade.
Skadens omfang kender cheftræner Jacob Neestrup endnu ikke, fortæller han til pressen efter kampen.
– Jeg har ikke snakket med ham, men han gik ud med en skade. Jeg ved ikke, hvor alvorligt det er.
– Vi sparede ham i forrige uge, og som jeg sagde til alle, var der noget træthed og stivhed, og vurderingen var, at det var væk.

– Han skulle spille en time i dag. Det var det, der var planen, og det var vel cirka deromkring, at han gik ud. Jeg ved ikke, hvad der præcist er status, siger Jacob Neestrup.
F.C. København skal i weekenden møde Viborg på udebane i grundspillets sidste spillerunde.
Mohamed Elyounoussis skade var ikke den eneste bet for FCK.
Læs mere om det her:
