
Bekræftet: Liverpool-stjerne misser finale
Den dygtige back kommer ikke i spil på søndag.

Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix
Trent Alexander-Arnold misser Carabao Cup-finalen.
Det har Liverpool-manager Arne Slot netop bekræftet på et pressemøde.
Den 26-årige back måtte udgå med en skade i anden halvleg af Liverpools Champions League-brag mod PSG.
Men han kommer ikke i spil til søndagens finalen mod Newcastle.
– Trent er ikke til rådighed. Han vil ikke være med i finalen.
– Hans skade skal stadig undersøges nærmere for at finde ud af, hvor lang tid det vil tage, men vi forventer, at han er tilbage inden sæsonafslutningen, siger Arne Slot på pressemødet forud for søndagens finale.

Trent Alexander-Arnold er heller ikke en del af Thomas Tuchels landsholdstruppen, der skal spille VM-kvalifikationskampe mod Albanien og Letland.
