
Tysk legende hylder Bo H. og Mainz: Årets overraskelse
Roserne vil ingen ende tage, når det kommer til Bo Henriksens Mainz-mandskab.

Bo Henriksen og Mainz har gang i et vaskeægte eventyr.
Holdet er gået fra at være nedrykningstruet til at blandt sig med toppen i Bundesligaen.
Her ligger danskerens tropper nummer tre, og dermed er Mainz blandt andet i spil til en plads i Champions League-gruppespillet.
Derfor er det heller ikke nemt at komme udenom om Mainz og Bo Henriksen som årets store overraskelse i den tyske række.
Det mener den tyske landsholdslegende Lothar Matthäus.
– Ingen forventede, at Mainz ville ligge nummer tre efter 25 kampe, og de gør det fantastisk.
– De spiller med beslutsomhed, men de spiller også offensivt, er gode i en-mod-en-dueller over hele banen. Det er bestemt ikke ufortjent, at de ligger nummer tre, siger Lothar Matthäus til Viaplay.
Der er også rosende ord fra Bayern München-ikonet til Bo Henriksen.
– De har ikke noget pres på sig, og man kan mærke, at de virkelig vil det under en træner, der formår at overføre sin mentalitet til holdet.

– Man skal have kvalitet, og det viser Bo Henriksen, at han har. Han formidler til spillerne med troværdighed, og jeg tror, det er vigtigt, at spillerne fornemmer, at deres træner er autentisk. Henriksen går forrest, og han tager hele holdet med sig.
Næste opgave for Bo Henriksens Mainz er hjemme mod Freiburg på lørdag klokken 15.30.
