Champions League

Så du det? Vinicius Jr. provokerer rival-fans efter sejr

Efter sejren over Atletico Madrid kunne Real Madrid-stjernen Vinicius ikke holde sig tilbage.

Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

God lir eller unødvendig provokation?

Vinicius Junior er sjældent bleg for at trække opmærksomhed til sig.

Efter den dramatiske sejr over Atletico Madrid i Champions League, der blev afgjort efter straffesparkskonkurrence, var den brasilianske stjerne i et drillesygt humør.

Foran sektionen med Atletico Madrids tilhængere placerede brasseren sin Real Madrid-jakke og pegede ned på logoet.

Se episoden øverst i artiklen.

Det var ikke kun efter slutfløjt, at Real-stjernen gjorde sig bemærket på den facon.

Da Vinicius Jr. blev skiftet ud i den forlængede spilletid gestikulerede han ud til rivalernes tilhængere for at minde dem om, at Real Madrid har vundet Champions League 15 gange, men Atletico Madrid fortsat har deres første triumf til gode i turnering.

Foto: Juan Medina/Reuters/Ritzau Scanpix

Sidst, men ikke mindst, har den kontroversielle brasilianer delt et opslag på X, hvor han på spansk skriver: ‘Ikke i år’.

Undervejs gjorde Vinicius Junior sig dog mindre heldigt bemærket, da han med tyve minutter igen af den ordinære spilletid brændte et straffespark for Real Madrid.

I kvartfinalen møder Real Madrid engelske Arsenal.

Få det fulde overblik over Champions Leagues kvartfinaler herunder:

Champions League-overblik: Hvem mødes i kvartfinalerne?

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P