
Øv for dansk fodbold: Mister CL-plads
Torsdag aften gik desværre ikke som håbet for dansk fodbold.

Der var en overhængende fare for, at torsdag aften ville resultere i en træls omgang for dansk fodbold.
Og sådan endte det også med at gå.
Udfaldet er, at Danmark i 2026/27-sæsonen kun får fire hold med ud i Europa – og kun ét hold med i Champions League-kvalifikationen. Der var ellers udsigt til i alt fem hold, hvoraf de to var med i kvalifikationen til den mest prestigefulde klubturnering i verden.
Det er Polen, der har stjålet Danmarks 15. plads i UEFA’s koefficientregnskab.
Aftenen begyndte ellers godt med et nederlag til Jagiellonia, der dog alligevel gik videre med en samlet sejr, hvorfor man har mulighed for at skrabe yderligere point sammen senere.
Jagiellonias videre færd er dog ligegyldig for dansk fodbolds vedkommende, for F.C. København endte med at tabe mod Chelsea på Stamford Bridge.
Det betyder, at Legias 1-0-sejr over Molde er nok til at Polen snupper 15. pladsen.
Legia og Molde er aktuelt i færd med at spille forlænget spilletid.