Conference League

Neestrup tror på Europa-avancement: Chancen er der

Jacob Neestrup har tiltro til, at F.C. København kan sende Chelsea ud af Conference League.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Der venter en meget svær opgave for F.C. København, når Løverne gæster Stamford Bridge og Chelsea i aften.

Efter et 1-2-nederlag i Parken er Jacob Neestrups mandskab pisket til sejr, hvis holdet vil videre til Conference Leagues kvartfinaler.

Det har FCK-cheftræneren dog også en tiltro til, at holdet kan opnå, selvom opgaven er vanskelig.

– Chancen er der, men det bliver svært at vinde her, men vi spiller 100 procent efter det. Det kræver blandt andet, at vi er effektive, for vi kan ikke forvente at få så mange chancer, sagde Jacob Neestrup på pressemødet forud for kampen mod Chelsea.

F.C. København kan bryste sig af en stærk opbakning, da mere end 2.000 FCK-fans er rejst til London for at støtte holdet.

“Det er stærkt, og det er også nødvendigt for os med al den støtte, vi overhovedet kan få. London er jo også en fed by, så jeg håber, de får nogle gode dage herovre, og at vi kan give dem en god oplevelse på Stamford Bridge.

Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

– Det ser ud til at være et godt udeafsnit nede i hjørnet, og jeg er sikker på, at vi nok skal få dem at høre gennem kampen, siger Jacob Neestrup.

Chelsea har flere profiler, der muligvis kan være ukampdygtige til aftenens opgør.

Læs mere om det her:

Flere Chelsea-stjerner tvivlsomme til FCK-brag

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P