Ungdomslandshold

U21-landstræner jubler over Chido Obi: Han er ikke normal

Steffen Højer glæder sig over det store talent, som han mener, Chido Obi besidder.

Chido Obi kigger op i luften for Manchester United.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Et af Danmarks største fodboldtalenter tager enorme skridt for tiden.

Chido Obi har for nyligt fået Manchester United-debut, og nu skal han for første gang med U21-landsholdet.

Det er til stor begejstring for U21-landstræneren, Steffen Højer, som hylder den bare 17-årige angribers talent.

– Det er ikke normalt, at man kommer med, når man har så lidt baggrund i seniorfodbold, men det er heller ikke en helt normal gut, vi har at gøre med.

– Chido er en ‘special case’. Han har sat et vildt aftryk på de U-hold, han har været på. Vi har haft ham med på flere ungdomslandshold, og derudover har han fået debut for Manchester United.

Chido Obi kigger op i luften for Manchester United.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

– I og med, at Brian [Riemer] har taget tre 9’ere, der egentlig har alderen til U21, så gav det en åbning for, at vi kunne tage ham med den her gang, fortæller U21-landstræneren, Steffen Højer, til Viaplay.

Du kan se hele indslaget med Steffen Højer i videoen over artiklen.

Chido Obi står hidtil noteret for tre indhop for Manchester United, mens han stadig har sin første scoring på seniorplan til gode.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P