Dansk Fodbold

Tidligere BIF-spiller deler 21 år gammel hemmelighed

Jonas Kampers optakt til braget mod FC Barcelona i 2004 tog en uventet drejning.

Mads Claus Rasmussen/Ritzau Scanpix

Den tidligere Brøndby IF-spiller Jonas Kamper deler i podcastudsendelsen Quiz FC en hemmelighed, som han har gået med i mange år.

Hændelsen fandt sted 2. marts 2004 – dagen før Brøndby IF skulle møde mægtige FC Barcelona på Camp Nou i UEFA-Cuppen.

Efter at have spillet kort med holdkammeraterne på et værelse efter den aftalte sengetid, besluttede han sig for at gå op til sit værelse. På vej mod elevatoren stødte han på daværende cheftræner Michael Laudrup og assistenttræner John ‘Faxe’ Jensen i hotelgangen.

I et chokmøde med dem beskriver Kamper, hvordan han hurtigt forsøgte at undslippe.

– Jeg står og venter på elevatoren, og da døren går op, står Laudrup, ‘Faxe’ og Jørgen Henriksen (målmandstræner, red.) der. John står og underholder med ryggen til, og jeg får et kæmpe chok. Så jeg spurter ned ad gangen og løber ned på Thomas Kahlenbergs værelse og banker på, siger Jonas Kamper.

Senere på natten efter at have faldet i søvn på holdkammeratens gulv i flere timer, vendte Kamper tilbage til sit værelse for en kort søvn, inden han skulle ned til morgenmadsbordet og forberede sig til den vigtige kamp.

Jonas Kamper fortæller i podcasten, at det er en hændelse, som han har holdt skjult i mange år.

– Jeg har ikke snakket om det i mange, mange år, og det er jo 21 år siden, så det var en hemmelighed.

Kampen endte 2-1 til FC Barcelona, hvor den tidligere BIF-forsvarsspiller Per Nielsen kom på måltavlen for de blågule.

Ekspert: Tæt på katastrofe, hvis Brøndby misser top 6

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P