Carabao Cup

Slot regner ikke med Trent i finalen: Ville overraske mig

Liverpools fans skal ikke regne med at se Trent Alexander-Arnold i søndagens Carabao Cup-finale.

Trent Alexander-Arnold tager sig til anklen.
Foto: Oli Scarff/AFP/Ritzau Scanpix

Tirsdag aften var på mange måder en ærgerlig en af slagsen for Liverpool.

Ikke nok med, at man blev besejret med 0-1 af Paris Saint-Germain og dermed røg ud i Champions League-kulden, så blev Trent Alexander-Arnold også skadet.

Efter 73 minutter måtte den engelske back således forlade banen.

Det er skidt timing med tanke på den Carabao Cup-finale, der venter mod Newcastle søndag.

Liverpool-manager Arne Slot regner nemlig ikke med, at Trent Alexander-Arnold bliver kampklar:

– Han blev nødt til at blive skiftet ud, og det er aldrig et godt tegn.

– Og fra hvad jeg har hørt fra folk, der så billederne af, hvordan han blev skadet, så ser det ikke særlig godt ud. Så jeg ville være overrasket, hvis han er klar søndag, lyder dommen fra Arne Slot på et pressemøde.

Liverpools Champions League-exit skete som resultat af en tabt straffesparkskonkurrence mod PSG.

Søndagens Carabao Cup-finale fløjtes i gang 17.30.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P