
FCK-profil hylder Froholdt: Det er godt gået
Victor Froholdt er blevet landsholdsudtaget, og det imponerer holdkammerat Viktor Claesson.

Den danske landstræner Brian Riemer trak en kanin op af hatten, da han tirsdag udtog 19-årige Victor Froholdt til den kommende landsholdssamling.
FC Københavns teenager har imponeret i forårets første kampe, og nu kan han snart få sin landsholdsdebut.
Og landsholdsudtagelsen er noget, som imponerer holdkammerat i FC København Viktor Claesson.
– Det er godt gået. Han arbejder hårdt på træningsbanen hver eneste dag, og og han holder benene på jorden.
– Jeg tror, han har en lys fremtid, siger Viktor Claesson i et interview med Viaplay.

Både Viktor Claesson og Victor Froholdt er en del af den FCK-trup som torsdag aften spiller returkamp mod Chelsea i Conference League. Hele truppen kan du se ved at klikke her.