
Sir Alex ser frem til nyt stadion: Vi skal være modige
Sir Alex Ferguson glæder sig over udsigten til en ny hjemmebane for Manchester United – og opfordrer andre til at gøre det samme.

Under Sir Alex Fergusons tid i Manchester United var Old Trafford et fort.
Den ikoniske hjemmebane dannede underlag for utallige succeser med den mindst lige så ikoniske manager ved roret.
Men snart skal hjemmebanen skiftes ud.
Efter 115 år med det nuværende Old Trafford er det nemlig tid til nyt.
Manchester United har således tirsdag bekræftet, at der bliver bygget et nyt stadion med plads 100.000 tilskuere.
Og den nyhed glæder Sir Alex Ferguson:
– Manchester United bør altid stræbe efter det bedste, i alt hvad klubben gør, både på- og uden for banen. Det inkluderer også det stadion, vi spiller på.
– Old Trafford holder på så mange specielle minder for mig personligt, men vi bliver nødt til at være modige og gribe den her mulighed for at bygge et nyt hjem, der passer til fremtiden og hvor vi kan skabe ny historie, siger han til klubbens hjemmeside.
Det er endnu ikke meldt ud, hvornår det nye stadion forventes at stå klart.