Premier League

Ratcliffe: Ingen penge tilbage – men Amorim må købe

Der er ingen penge tilbage i Manchester United, men der varsles alligevel transfers til sommer.

Sir Jim Ratcliffe på lægterne.
Foto: Peter Cziborra/Reuters/Ritzau Scanpix

Manchester United er under rekonstruktion.

Massefyringer og meldinger om et spritnyt stadion er en del af genopbygningen.

Men truppen skal også have en overhaling.

I vinterens transfervindue fik den engelske storklub blandt andre fingrene i danske Patrick Dorgu.

Til sommer kan klubbens fans nok en gang forvente spillertilgange.

Det fortæller Manchester United-medejer Sir Jim Ratcliffe.

– Der kommer til at være et budget for [Ruben] Amorim til sommer – jeg kommer ikke til at fortælle, hvad det lyder på.

– Selvfølgelig ændrer det budget sig alt afhængigt af, hvem vi måske kommer til at sælge. Det ville tilføje til budgettet, siger han til Sky Sports.

Meldingen om transferplaner kommer på nærmest samme tidspunkt, som Jim Ratcliffe bekræfter Manchester Uniteds pressede økonomi.

Klubkassen er nemlig tom.

– Der er ikke flere penge tilbage i klubben. Og det er efter mine 300 millioner [pund].

– Men om tre eller fem års tid er Manchester Uniteds den mest profitable klub i verden, siger han til The Times.

300 millioner pund svarer til 2,7 milliarder kroner.

Manchester Uniteds indtager aktuelt 14. pladsen i Premier League.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P