Europæisk Fodbold

Pogba er tilbage efter lang dopingkarantæne

Paul Pogba må i teorien spille fodbold igen.

Paul Pogba på stadion i forbindelse med en Juventus-kamp.
Foto: Massimo Pinca/Reuters/Ritzau Scanpix

Halvandet års karantæne er ophørt.

Således kunne Paul Pogba i teorien gøre comeback allerede tirsdag, efter han blev dømt for doping.

En straf, der i første omgang stod til at vare flere år, men blev senere blev nedsat.

Der er dog intet som tyder på, at den snart 32-årige franskmand er på tærsklen til comeback lige nu og her.

Selvom han er blevet sat i forbindelse med flere klubber, er han nemlig stadig arbejdsløs.

Særligt rygter om Marseille har set dagens lys, hvor han i givet fald ville skulle spille side om side med Pierre-Emile Højbjerg.

L’Equipe mener at vide, at et samarbejde mellem Ligue 1-klubben og Pogba sagtens kan blive en realitet, men først når sæsonen er omme.

Den franske midtbanegeneral har senest tørnet ud for Juventus, men blev kort før årsskiftet løsrevet fra sin kontrakt med Torino-klubben.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P