LaLiga

Lamine Yamal udsat for racisme – nu åbner han op

Den unge spanier har en helt speciel tilgang til emnet om racisme.

Foto: Patricia De Melo Moreira / AFP / Ritzau Scanpix

Racismen hærger i spansk fodbold.

Faktisk er det et decideret problem i Spanien.

Et problem, der findes flere steder i det spanske samfund, men som desværre også tages med på de spanske fodboldstadions.

Lamine Yamal er blandt en række spillere, der til dagligt tørner ud for en fodboldklub på de spanske egne, som har oplevet racismen på egen hånd.

Den blot 17-årige Barca-profil blev nemlig udsat for racistiske tilråb, da FC Barcelona var på besøg på Estadio Santiago Bernabeu tilbage i oktober sidste år.

Her vandt Barca 4-0 over ærkerivalen, hvilket satte gang i temperamenterne i den spanske hovedstad.

Lamine Yamal i aktion for FC Barcelona i Champions League. Foto: Patricia De Melo Moreira / AFP / Ritzau Scanpix

I et interview med mediet DAZN har Yamal nu åbnet op om den ubehagelige oplevelse.

– Jeg tror, at hvis vi havde tabt, havde jeg måske tænkt: “Hvorfor siger de sådan til mig?”. Men i sidste ende handler det om at nyde livet, slår Lamine Yamal fast til DAZN ifølge Mundo Deportivo.

– Når nogen fornærmer dig, er de måske opdraget på den måde eller har ikke fået de rigtige værdier med. Derfor synes jeg ikke man skal tænke over det og i stedet komme videre, tilføjer stortalentet fra Barcelona.

Det var angiveligt ikke kun Yamal, der oplevede de racistiske fornærmelser.

Spanierens holdkammerater Raphinha og Baldé modtog efter sigende ligeledes bemærkninger i den samme kamp.

Lamine Yamals forælde er ikke fra Spanien.

Barca-profilens mor er født i Ækvatorial Guinea og faderen er fra Marokko.

Dog valgte Yamal at repræsentere det spanske landshold, da han er født og opvokset i netop Spanien.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P