
Høgsberg i chok over udtagelse: Det er kæmpe
Lucas Høgsberg er tirsdag udtaget til det danske landshold for første gang, og det er en drengedrøm, der går i opfyldelse, fortæller han.

Lucas Høgsberg blev tirsdag udtaget til Herrelandsholdet for første gang.
Den bare 18-årige stopper har imponeret stort for FC Nordsjælland, og tirsdagens udtagelse var en foreløbigt kulmination på en stor sæson.
Og Lucas Høgsberg er selvsagt euforisk over sin første landsholdsudtagelse.
– Det er en drengedrøm, der går i opfyldelse, og det betyder helt utroligt meget for mig, udtaler Høgsberg til FCN’s hjemmeside, og fortsætter:
– Den uddannelse jeg har fået i FC Nordsjælland, har en stor andel i det, der er sket i dag. Det er den jeg vil tage med op i landsholdslejren, og jeg er meget taknemmelig for at have den baggrund med mig, udtaler Høgsberg til FC Nordsjællands hjemmeside.

– Jeg er utrolig glad og lidt i chok. Det er kæmpe, slutter Farum-drengen.
Høgsberg var en af tre mulige debutanter på Brian Riemers landshold, hvor også unge Victor Froholdt var med i truppen. Den unge FCK’er var tom for ord over landsholdsudtalelsen. Læs mere her.
