NordicBet Ligaen

David Nielsen gør allerede indtryk: Kan give et los i røven

Den karismatiske cheftræners ankomst i AC Horsens har allerede gjort indtryk på holdets spids.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix
Dette er en historie, du kun får på campo.dk

Det er langt fra en hemmelighed, at David Nielsen er en karakter, der gør indtryk.

Efter en lille uge i AC Horsens, hvor det i første kamp blev til en flot udebane sejr over AC Horsens, har den nye cheftræner allerede sat et aftryk i klubben, fortæller Horsens-angriberen Sebastian Pingel til Campo.

– Han [David Nielsen] er jo meget, som man har set og hørt om. Han er ærlig, og vi har et ungt hold, og vi har også af og til brug for, at der er en, der giver os et los i røven.

– David har nogle klare retningslinjer, som der skal overholdes, men han er generelt kommet ind med et smil på læben og med en indstilling om, at vi skal arbejde hårdt. Det er jo også med til at smitte af på spillerne.

Sebastian Pingel kan heller ikke afvise, at der har været en smule uro i den seneste tid i klubben.

Her tror han også, at David Nielsen kan være med til at skabe ro i AC Horsens.

Horsens-bomber scorede efter ti sekunder: Ikke min rekord

– Hvis der var nogen, der skulle tage over, har David Nielsen generelt været et godt bud. Det siger jeg i qua af den udstråling, som han har både udadtil og mod truppen, siger Sebastian Pingel om David Nielsen.

Foto: Claus Fisker/Ritzau Scanpix

AC Horsens ligger i skrivende stund på tredjepladsen i NordicBet Ligaen, hvor holdet kæmper med blandt andet FC Fredericia om oprykning til Superligaen.

David Nielsen har også sat ord på det nye job i Horsens.

Det kan du læse mere om her:

Ærlig David Nielsen: Ikke alle steder, jeg skal være træner

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P