Champions League

Brandvarme Barca-brasser: Vi kan vinde det hele

Formstærke Raphinha har stor tiltro til, at F.C. Barcelona kan vinde sølvtøj i denne sæson

Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Raphinha var med til at skabe en fest, da F.C. Barcelona bookede en plads i Champions Leagues kvartfinaler på bekostning af Benfica.

Den formstærke brasser bidrog med to scoringer i første halvleg, da Barcelona vandt 3-1.

Barcelonas nuværende form giver Raphinha tro på, at holdet går gode tider i møde.

– Vi kan vinde det hele, siger den brasilianske Barca-stjerne.

Det pludselige tab af klublægen Carles Minarro Garcia har været en ekstra motivationsfaktor for catalanerne.

– Han har givet os styrke til at gå ind til kampene med endnu mere gejst og vilje til at vinde, siger Raphinha ifølge spanske Sport.

Foto: Josep Lago/AFP/Ritzau Scanpix

Holdkammeraten Lamine Yamal var ligeledes flyvende, da han både bidrog med en scoring og et oplæg til Raphinhas føringsmål.

Derfor var der selvfølgelig også plads til et par rosende ord fra den brasilianeren rettet mod Yamal.

– Hans mål viser, hvad han kan. Med ham skal vi vinde alt. Han er en spiller med en enorm kvalitet, siger Raphinha efter kampen ifølge det spanske medie Sport.

I kvartfinalerne af Champions League møder F.C. Barcelona vinderen af onsdagens opgør mellem Borussia Dortmund og Lille.

Foruden Champions League kan FC Barcelona fortsat vinde den spanske LaLiga og Copa Del Rey.

Magiske Yamal skrev historie mod Benfica

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P