Herrelandsholdet

Biereth er med: Har overbevist mig på flere niveau

Det er ikke kun Mika Biereths næse for mål, der har sikret ham en plads på landsholdet.

Brian Riemer på et pressemøde.
Foto: Liselotte Sabroe/Ritzau Scanpix

Det virkede næsten uundgåeligt.

Selvom Mika Biereth endnu ikke har været med det danske A-landshold, føltes det næsten som om, at han måtte være et af de mest sikre navne til tirsdagens landsholdsudtagelse.

Og ganske rigtigt blev hans navn læst op af Brian Riemer.

Et af de efterfølgende spørgsmål på pressemødet gik på, hvor mange hattricks den brandvarme AS Monaco-angriber skulle diske op med for at få en plads på landsholdet.

Det spørgsmål svarer Brian Riemer på med et grin:

– Det er heldigvis ikke kun gjort op i hattricks. Jeg synes, at han har leveret en super præstation for sin klub over længere tid. Og det handler selvfølgelig rigtig meget for angribere om at score mål, men det handler også om præstationer.

– Han har overbevist mig på flere forskellige niveau. Så er det klart, at de mål, han har formået at score, ikke har været en bagdel for ham. Så det er en spændende fyr at få med, siger Brian Riemer.

Mika Biereth skiftede til AS Monaco i vinterens transfervindue.

I februar noterede han sig for tre hattricks for sin nye klub.

Danmark møder Portugal i Parken den 20. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P