Brasiliansk fodbold

Neymar sad helt over: Santos- stjerne med kedeligt nyt

Neymar kom slet ikke i kamp i Santos-nedtur.

Neymar græmmer sig efter nederlag mod Corinthians.
Neymar på bænken i kampen mod Corinthians. Foto: Miguel Schincariol/AFP/Ritzau Scanpix

Søndag var en kedelig dag for Santos.

São Paulo-klubben røg ud af Campeonato Paulista i semifinalen, hvor Clássico Alvinegro-rivalerne fra Corinthians tog en 2-1-sejr.

Santos’ hjemvendte stjerne Neymar så hele kampen fra bænken, og nu viser det sig, at der var en grund til, at han ikke blev skiftet ind.

– Alt jeg ønskede var at være på banen og hjælpe mine holdkammerater i dag. Men sidste torsdag følte jeg ubehag, og det afholdt mig fra at komme på banen i dag. Vi foretog nogle test igen her til morgen, og jeg endte med igen at føle det.

– Desværre er det en del af fodbold. Det lykkedes ikke i dag, men vi vender særkere tilbage og kæmper for vores mål, lyder det i en instagram-story fra Neymar.

Neymar græmmer sig efter nederlag mod Corinthians.
Neymar på bænken i kampen mod Corinthians. Foto: Miguel Schincariol/AFP/Ritzau Scanpix

Neymar har spillet i alt syv kampe for Santos i Campeonato Paulista – som er statsmesterskabet i den brasilianske stat São Paulo – siden sin tilbagekomst sidst i januar.

Santos sparker gang i den brasilianske Serie A – nationens landsdækkende turnering – med en udekamp mod Vasco da Gama den 30. marts.

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P