Premier League

Jota hylder rekordknusende Salah: Er stoppet med at tælle

Den portugisiske kantspiller er ikke overraskende imponeret over Mohamed Salahs sæson.

Mohamed Salah rækker armene ud under en kamp for Liverpool.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Mohamed Salah har haft en stor sæson i Liverpool.

Den egyptiske stjerne har scoret intet mindre end 27 mål i 29 kampe for Liverpool i Premier League, og undervejs har Salah sat flere rekorder.

Seks i én kamp: Salah er ‘The Breaker of Records’

Egypterens sæson har gjort stort indtryk på holdkammeraten Diogo Jota, der storroser Liverpool-stjernen.

– Det er utroligt. Jeg tror næsten, at folk er stoppet med at tælle, for vi vil bare gerne se, hvor det ender for ham. Det er uden tvivl den største sæson, jeg har oplevet en holdkammerat præstere.

– Det hjælper os selvfølgelig meget, for vi ved, at vi kan regne med ham, når det kommer til at skabe chancer, score mål eller assistere, siger Diogo Jota på et pressemøde forud for holdets kamp tirsdag aften mod Paris Saint-Germain.

Mohamed Salah var ikke på tavlen i det første opgør mellem Liverpool og Paris Saint-Germain.

Mohamed Salah rækker armene ud under en kamp for Liverpool.
Foto: Phil Noble/Reuters/Ritzau Scanpix

Det var derimod Harvey Elliot, der mod spil og chancer sikrede Liverpool en 1-0-sejr og et godt udgangspunk forud for returopgøret på Anfield.

Der er kampstart mellem Liverpool og PSG klokken 21.00 tirsdag aften.

Hov hov, Grønbæk: Salah ville også have danskerens trøje

Populære historier

Seneste

Notifications

Notifikationer

P